Et storslået værk om vreden … uprætentiøst og samtidig hudløst og velskrevet værk.

Berlingske

Kosovic skriver med en sjælden indlevelse og med et konstant og overbevisende engagement.

Kristeligt Dagblad

Kosovic' fortælling om at være datter af en fuldkommen utilregnelig far … enkeltskæbner, som skildres med så stor historisk og psykologisk indsigt, at man ikke kan undgå at blive fængslet og berørt.

Politiken

Mesterlig familiekrønike … Fortællekunst i høj, høj klasse.

Jyllands-Posten
Cover til Det du ikke vil vide

Det du ikke vil vide

Birgithe Kosovic vokser op i en almindelig familie på Vestegnen i 1980'erne med lillebror, dansk mor og jugoslavisk far. Men familien har en hemmelighed, som hun en dag afslører, og det får hendes far til ikke længere at ville se hende. Hun har altid fornemmet, at dette kunne ske.

I 'det du ikke vil vide' undersøger hun sin fars vrede for at forstå, hvordan de kunne blive som døde for hinanden. Det sender hende på opdagelse i historierne fra sin danske og jugoslaviske familie, som kommer igennem anden verdenskrigs rædsler på hver deres måde.

Er dette en historie om mislykket integration? Eller er det en historie om en helt almindelig familie, hvor noget ikke måtte blive sagt højt? Og i sidste ende: Hvordan knytter man sig til nogen, som bliver ved med at være vred?